Dette ægtepar kan blive interessante afløsere for Pia Olsen Dyhr og Mette Frederiksen
Tak for en udmærket artikel om Pia Olsen Dyhr (SF) i Berlingske 27. september.
Artiklen fik mig til at overveje det skift, dansk politik står over for i løbet af denne valgperiode. For det er vel, som det også er blevet nævnt i medierne, sidste omgang for Mette Frederiksen (S).
Hun skal dog nok blive og tage næste valg med, for som Helle Thorning-Schmidt (S) engang udtalte, skal en leder af Socialdemokratiet ikke kun sikre sig statsministerposten, man skal også aflevere partiet i samme stand, som man overtog det. Det vil for Mette Frederiksen sige et parti, der ved valget i 2015 fik 47 mod de nuværende 38 mandater. Så det kan godt blive noget af en opgave.
Hvem der skal afløse Mette Frederiksen, er usikkert, men Holbæks borgmester, Christina Krzyrosiak Hansen, er blevet nævnt som et godt bud på en afløser.
Også for lederen af Socialistisk Folkeparti, Pia Olsen Dyhr, kan det efter sommerens mange problemer være sidste omgang. Så også hun skal have en afløser, og her kunne et sandsynligt gæt lyde på Jacob Mark.
Men hvis Krzyrosiak Hansen og Mark begge bliver valgt, kan der vel opstå et lille hidtil overset problem: For hvordan vil befolkningen opfatte en situation, hvor landets statsminister er gift med lederen af SF?
Kan de to indgå i et regeringssamarbejde? To menneskers privatliv rager ikke andre end dem selv, men kan et ægtepar komme ud efter lange og ifølge........
