Folkestyre uden folk. Det er det, vi er på vej til

Jeg har haft sympati for Mette Frederiksens håndtering af de svære udenrigspolitiske kriser. Men sympatien er væk efter hendes udskrivelse af valg, der minder om regulær stemmefiskeri netop på baggrund af hendes krisemeritter i Ukraine og Grønland. Det er næste skridt mod at gøre politik til spin.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

”Åh nej”, tror jeg, de fleste har tænkt. Vi gider ikke valgkamp i utide med endeløse floskler, plakater, stemmefiskeri og ukloge løfter!

Hvorfor kan Mette Frederiksen ikke bare passe sit gode arbejde og vente med valgudskrivelsen, indtil valgperioden nærmer sig afslutningen?

Udskriver hun valget blot for at høste en lille taktisk fordel, der hurtigt kan forsvinde?

Sådan tænker jeg også selv. Jeg har været SVM-regeringens mest trofaste støtte i tanke, skrift og tale. Det frydede mig, at S og V nu måtte nedlægge deres ”tæskehold” og koncentrere sig om at forbedre sig selv frem for at rakke ned på hinanden. Jeg fik respekt for top-ministrene – også Mette Frederiksen, som har været god i disse rædsomme tider med en forfængelig gangster som leder af den vestlige verden.

Men nu er det slut med min sympati. Jeg er meget skuffet over valgudskrivelsen. Hvad skal vi med flertalsregeringer, hvis de udskriver valg i utide frem for at sidde tiden ud?

Hendes forsøg på at fiske stemmer ved at pille ved den pensionsaftale, der er rygraden i dansk økonomi, er flov og utroligt skadelig for landet. Seniorpensionen sikrer jo i forvejen de nedslidte. Og Arne-pensionen har allerede sikret vennerne i fagbevægelsen, som ikke er nedslidte.

Lige så skadeligt er hendes helt ubrugelige forslag om et maksimum på 14 elever i de små klasser. Det er lige så dyrt, som det er bureaukratisk og virkningsløst. Penge ud ad vinduet. Penge, der kunne være brugt langt bedre, hvis hun i stedet for nye regler og politisk plat viste tillid til skoleledelser og kommunalbestyrelsesmedlemmer. Sidstnævnte er jo også folkevalgte!

Jeg er med på, at hun sætter uligheden på dagsordenen, men det er utroligt populistisk at bruge de store virksomheders formuer som en »uretfærdighed«, der skal rettes op. Deres formueopbygning er jo tværtimod en velsignelse, især for lønmodtagerne, når en iværksætter og virksomhedsejer tjener mange penge og sætter endnu mere aktivitet i gang.

Det er pop og misinformation at gøre det til et ulighedsproblem. Det er tværtimod en generator for velstand og velfærd.

Og, som den økonomiske vismand Michael Svarer siger, er der mange andre måder at modvirke uligheden på gennem vort vidtforgrenede skattesystem. Men behøver ikke indføre en ny skat oven i alle de gamle skatter.

Hendes forslag er uden tvivl gennemtænkt ud fra et taktisk synspunkt. De lyder godt og er slagkraftige i en valgkamp. Designet af dygtige kommunikationseksperter, der ved, hvad der virker, og som i forvejen har undersøgt vælgernes holdninger i alle detaljer. Jeg har selv overværet sådanne analyser.

Det virker i medierne, bl.a. på grund af mangelfuld folkeoplysning og alt for mange spindoktorer betalt af staten. Hvortil kommer alle de tidligere spindoktorer, der befolker medierne. Bemærk, at de altid taler om det taktiske, det politiske spil, mens de groft forsømmer oplysningen om indholdet, oplysningen om virkningen i praksis.

En af de værste, tidligere spindoktorer har sagt ligeud, at han ikke interesserer sig for det saglige indhold, men kun for det taktiske spil.

Hvad skal vi med sådan en spradebasse!

Valget er et udpræget spindoktorvalg. Hvis man ser bort fra indholdet og landets interesser, har Mette Frederiksen opbygget et meget velsmurt valggrundlag. Fint retorisk design. Men indholdet er populistisk og skadeligt for landet. Kunne hun dog ikke i stedet have passet sit arbejde og satset på ærlig og redelig oplysning?

Hvis jeg skal tilgive hende og SVM dette skuffende syndefald, så vil jeg opfordre regeringspartierne til at love, at de efter valget vil arbejde for, at regeringspartier for fremtiden selv betaler lønnen til deres op mod 35 spindoktorer.

Socialdemokraternes rekordmange helsidesannoncer på de store avisers for- og bagsider dagen efter valgudskrivelsen kan kun bekræfte, at de har alt, alt for mange penge til rådighed.

Det er et problem for folkestyret, at partimedlemmernes kontingenter ikke længere betyder noget som helst. I stedet har partierne fået partistøtte fra staten, 37 kr. pr. stemme ved folketingsvalg, 8,25 kr. pr. stemme ved kommune- og regionsvalg.

For disse penge kan de ansætte professionelle rådgivere og spindoktorer, som kan designe den perfekte valgkamp (bortset fra indholdet) uden at inddrage partimedlemmerne og de folkevalgte. De bliver gradvist reduceret til at være bagtæppe for de professionelle kommunikationseksperter topstyrede design.

© Jyllands-Posten