Kritikken hagler i disse dage ned over højskolerne. Men skal kritikken have gennemslagskraft, må man tage kampen i klasselokalet. Ansigt til ansigt og uden et strukturelt lag, der slører den egentlig kritik: at den kreative klasses børn har overtaget højskolen.

Vi kommer vidt omkring i virakken. Men det er svært at hitte rede i, hvad det handler om. Fra Ayman Mahmoud Mouhammad, Matias Passarge og Lawand Hiwa Namos velskrevne indspark til ressourcestærke højskoleelevers påtagede solidaritet med underklassen. Til mindre vellykkede opråb om drukkultur, inklusion og social kontrol fra tidligere elever.

To tidligere højskoleelever, Agnes Eisenhardt og Nikoline Jakobsen, fremfører, at deres holdninger ikke er socialt acceptable og skaber dårlig stemning. Jeg har svært ved at se, hvordan dårlig stemning kan være en undskyldning for ikke at ville debatten. Men jeg har selvfølgelig heller ikke gået på højskole.

Hvis man behandler andre ordentligt, må man mene, hvad man vil om partivalg,........

© Berlingske