menu_open Columnists
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close

Tænk nu, hvis der slet ikke var nogen droner over Danmark i september sidste år? Så har vi i realiteten ført hybridkrig mod os selv

39 0
19.03.2026

Danskerne kan ikke leve med, at hele historien bag breaking-historierne over Danmark stadig svæver i luften

I september sidste år gik danske medier i breaking, mens myndigheder og regeringen holdt pressemøder om fremmede droner, kapable aktører og hybride angreb på dansk infrastruktur. Manglen på afklaring er en pind til sammenhængskraftens ligkiste.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det var en vild uge, der begyndte mandag aften den 22. september sidste år med de første meldinger om droner i luften over Københavns Lufthavn.

Politiet og PET holdt doorsteps og brugte udtryk som »angreb« og »kapabel aktør«, mens justits- og forsvarsministrene flankeret af deres respektive styrelseschefer (rigspolitichefen og forsvarschefen) dækkede hele det hybride spektrum fra kriminalitet til suverænitetskrænkelse.

Statsministeren skruede den 25. september særligt op for retorikken, da hun i sin tale til nationen sagde: »Danmark har i de seneste døgn været udsat for hybride angreb. Droner er set flere steder. Ved kritisk infrastruktur. Militært og civilt.«

Efterfølgende vurderede Forsvarets Efterretningstjeneste den 3. oktober, at »Rusland for øjeblikket fører en hybrid krig mod Nato og Vesten« og definerede hybridkrig som »et stadie, hvor en stat bruger en kombination af virkemidler, herunder militære, på en meget aggressiv måde til at lægge pres på og underminere en anden stat uden at krydse tærsklen for væbnet konflikt«.

Fire dage senere, tirsdag den 7. oktober, åbnede Folketinget, og i sin åbningstale sagde Mette Frederiksen, at vi herhjemme var blevet »ramt af det hidtil mest alvorlige anslag mod vores infrastruktur«, og om aftenen kunne seerne så møde statsministeren på DR, hvor hun konkret henviste til, at »danskerne jo lige har set, at droner er fløjet ind over Danmark«. Kåre Quists interview med Mette Frederiksen er tilsyneladende ikke længere tilgængeligt på DR’s hjemmeside, men kan fortsat findes på YouTube.

I de seneste uger har danske medier så genoplivet historien ved at stille kritiske spørgsmål om, hvad der egentlig foregik i uge 39 sidste år. Var der overhovedet fremmede droner........

© Jyllands-Posten