I slutningen af 2019 udtalte den franske præsident Macron, at NATO var »mort cerebrale«. Han tilføjede, at » vi ikke længere kan stole på, at USA kommer os til hjælp«. Det var under Trumps første periode. Jeg rystede selv på hovedet af det. Dengang.

Min daværende analyse var, at NATO faktisk blev styrket militært under Trump 1.0. Trump udskammede skyldnerne, som ikke havde leveret de aftalte to procent.

Militærbudgetterne gik op, men Macron havde ret i, at der var begyndende råddenskab i den bærende konstruktion. Det står lysende og ubehageligt klart for os alle under Trump 2.0. Der er reelt ikke forskel på allieret og autokrat i Trumps America First-univers.

Det ser vi nu, hvor USA modarbejder europæiske interesser direkte. Præsident Trump er villig til at forsøge at indgå en uretfærdig fred uden hensyntagen til Ukraines interesser eller til landets store ofre i Ruslands over tre år lange invasionskrig. Helten og krigslederen Zelenskyj ydmyges i Det Hvide Hus for åben skærm, imens Putins Rusland omtales positivt som »klar til fred« i Trumps tale til Kongressen i tirsdags.

»Macron personligt er Europas bedste kort i forhold til at håndtere Trump,« skriver Jonas Parello-Plesner. Her taler den franske præsident med den britiske premierminister Keir Starmer og Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, i London 2. marts. Fold sammen

© Berlingske