Eva Selsing: Alt for mange muslimer får aldrig 'Danmark i hjertet'
KLUMME: Hvem er mest ’naive’?
Dem, der peger på remigration som en del af løsningen på indvandringsproblemerne?
Eller dem, der forestiller sig at hundredtusinder af muslimer vil lægge islam på hylden og assimilere sig ind i den danske kultur?
Ifølge De Konservative Folkepartis leder Mona Juul har der ’sneget sig en ny naivitet’ ind i udlændingepolitikken.
Som hun skriver på Facebook, drejer det sig om 'ideen om, at vi kan udvise alt og alle, og så bliver det hele godt'.
Mona Juhls pludselige interesse for noget, der ikke handler om erhvervslivet, Ukraine og klimaet, skyldtes at hendes kollega Christian Vigilius forleden sagde dette i et interview:
»Der er et kapløb i folketingssalen om at lyde strammest. Og det er jo nemt at sige, at vi skal sende folk ud, og at folk skal rejse hjem. Jeg tror bare ikke, det i sig selv løser problemerne.«
Det er selvfølgelig et lille stykke manipulation, for mig bekendt er der ikke nogen af remigrationsfortalerne, der mener, at dét at sende folk hjem er det eneste, der skal til for at komme........
