»Når jeg ser de første forårsblomster, vintergækker og krokus. Og når jeg hører lærken, frydefuldt slår sine trillerm og jeg mærker varmen og lyset fra solen stråle i mit ansigt. Ja, så bli’r jeg jublende glad.«

Ordene er på det nærmeste poesi og kommer fra Marie Bjerregaard fra Vedersø i Vestjylland. Marie er desværre ikke mere. Og alligevel - hun er ofte i mine tanker.

Marie kunne man lære meget af. Hun var klog og en stor livsnyder, og så var hun overbevist og stærk i den kristne tro. Et dejligt menneske at lære at kende.

Jeg fik lov at lave et portrætprogram med Marie Bjerregaard, mens jeg arbejdede på TV Midtvest.

Marie var dengang oppe i årene og boede alene på den gamle – og ja, forfaldne - stråtækte firelængede klitgård, som........

© Midtjyllands Avis