Sandheden må aldrig blive kontroversiel
Sandheden må aldrig blive kontroversiel
Politik, der ikke anerkender begrebet "sandhed", er ikke noget værd.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
For nylig var jeg i audiens hos pave Leo XIV i Vatikanet. Ikke alene, men sammen med min politiske gruppe i Europa-Parlamentet, Det Europæiske Folkeparti (EPP).
Det var en ganske højtidelig og tankevækkende oplevelse. Ikke mindst fordi paven holdt en glimrende tale om forholdet mellem religion og politik.
I sin tale – der blev holdt på pavens modersmål, engelsk – citerede Leo XIV den italienske statsmand Alcide De Gasperi for at sige, at politik skulle sætte mennesket i centrum »with his spirit of evangelical brotherhood, with his reverence for the law inherited from antiquity, with his appreciation for beauty refined over the centuries and with his commitment to truth and justice, sharpened by millennia of experience«.
Konteksten for paven var, at ideologi kan være af det onde. Ikke fordi idéer i sig selv er problemet, men fordi idéer kan blive totaliserende. Det var ideologier, der var en grundlæggende årsag til Anden Verdenskrig, og ideologi kan blive en form for vold imod den enkelte, hvis mennesket placeres i et underordnet forhold........
