Trods løfter om handling svigter politikerne igen og igen kampen mod bureaukrati

Politikerne lover igen og igen at sætte en stopper for mere bureaukrati, men hvorfor vokser det så bare mere og mere? Det er totalt uholdbart – og en trussel mod vores vækst, velstand og velfærd.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Det er valgkamp igen. Og lige så sikkert, som der er åbnet for den helt store gavebod, hvor der nærmest ikke er grænser for, hvilke vælgergrupper der skal tilgodeses med millioner eller milliarder, kommer partierne også med løfter om at skære ned på bureaukratiet.

Det er en gammel traver, der aldrig går af mode i dansk politik:

Selvfølgelig har man tillid til, at alt ikke skal fjernstyres og detailbehandles fra Christiansborg, lyder det. Selvfølgelig skal der derfor skæres ned i love og regler. Selvfølgelig skal der være plads til det selvstændige initiativ og en tro på, at det er dem med hænderne nede i bolledejen, der bedst ved, hvordan hverdagen bliver optimal.

Alligevel ser vi igen og igen omfanget af bureaukrati, love, regler, bekendtgørelser, direktiver og rapporteringskrav stige og stige.

Og det koster os dyrt som samfund.

Som tidligere politiker i Folketinget og Europa-Parlamentet bærer jeg også selv en del af skylden – og forstår dilemmaerne. Man vil som politiker så gerne løse de akutte problemer, der opstår. Man vil så gerne udvise handlekraft, når en journalist har afdækket et hul i loven. Man vil så gerne styre samfundet i den rigtige retning.

Men i min nuværende rolle som branchedirektør i en interesseorganisation for omkring 1.200 små, mellemstore og også store virksomheder kan jeg se resultatet.

Man kvæler initiativet. Man dræber arbejdsglæden. Og det har konsekvenser for alt fra overskud til effektivitet og rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft, viser undersøgelser.

Jeg har i tæt på et årti samtidig oplevet, hvordan de love og regler, som virksomhederne skal forholde sig til, ikke bare bliver flere og flere, men også bliver mere og mere komplekse og svære at leve op til.

Det er regler om GDPR, arbejdstidsdirektiv, producentansvar og meget andet.

Og det er ikke bare noget, man kan ordne på en formiddag. Det er ofte noget, der kræver højtspecialiserede medarbejdere eller dyrtbetalte konsulenter.

Og det er gift for små og mellemstore virksomheder, hvor ejerlederen typisk også er udførende i det daglige arbejde. Bureaukratiet er på den måde også noget, der skubber til, at vores virksomheder bliver større og større, og konkurrencen dermed bliver mindre og mindre.

Samtidig er meget af lovgivningen – især fra EU – ofte så uldent beskrevet og med så uklare formål, at det ikke gør nogen reel forskel. At det bliver bureaukrati for bureaukratiets skyld. Og det, selvom alle i Europa ved, at vi er ved for alvor at sakke bagud i forhold til vores konkurrenter i USA og Kina.

Se bare på ESG-rapporteringen som et eksempel. Alle kan være enige om, at virksomheder også har et ansvar for at bidrage til at løse klimakrisen, men det sikrer lovgivningen jo overhovedet ikke.

Lovgivningen sikrer, at man kender sin påvirkning af samfundet, men ikke, at man gør noget som helst ved det. Man skal lave store og fine årsrapporter, men der er intet, der sikrer, at man eksempelvis reducerer sin negative påvirkning.

Man kan år ud og år ind rapportere på sin påvirkning, der stiger og stiger, uden at der sker noget ved det. Udover at man altså bruger tid og ressourcer på at dokumentere det.

Det er jo helt ude i skoven. Og det gør blot, at rapporteringen føles endnu mere meningsløs for dem, der skal udføre den. Det eneste, vi opnår, er dårligere konkurrenceevne – og dermed lavere vækst og velstand.

I den forgangne valgperiode har især vores transportminister, Thomas Danielsen, udmærket sig ved at gå til kamp mod bureaukratiet. Her er der blevet skåret regler og love væk i læssevis – og det skal han have ros for. Dejligt at se, at der faktisk sker noget.

Men også her er der problemer. Se bare de nye dækregler, hvor det længe har været totalt usikkert, hvordan de bliver håndhævet af politiet. Bilejerne står tilbage med store spørgsmålstegn i hovedet, og branchen aner ikke sine levende råd, mens politikerne er videre til næste brændende platform.

Det er altså ikke nok at skære love og regler væk. De love og regler, der vedtages, skal også være bedre, til at forstå, nemme at leve op til og med klare formål. Det er det mindste, vi må forvente af vores politikere.

© Jyllands-Posten