Bøllemetoder
HVOR DYBT kan politiet synke?
Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at Københavns Vestegns Politi har truet med at politianmelde en borger for chikane af en offentligt ansat, blandt andet fordi han havde formastet sig til at kontakte en journalist.
Borgeren, Michael Gaarde, var forurettet i en bedragerisag, hvor politiet frafaldt sigtelsen. Politiets beslutning blev underkendt af statsadvokaten, som afgjorde, at der skulle rejses tiltale mod den mistænkte kvinde. En fejl fra anklagemyndigheden, som for sent fik forkyndt anklageskriftet for kvinden, betød dog, at sagen blev afvist af retten.
I FORÅRET 2022 fik det Michael Gaarde til at søge aktindsigt i specialanklagerens tidligere sager - han ville........
