Tingene bliver ofte forvirrende, når man følger Donald Trump.

USAs præsident modsiger ofte sig selv og påstår gerne, at han slet ikke har sagt, hvad alle lige har hørt ham sige.

Det er svært at se en klar ideologisk linje, når han den ene dag får befriet Tate-brødrene fra retsforfølgelse for voldtægter og menneskehandel i Rumænien for at flyve dem til Florida – og kort efter ignorerer en retskendelse for at kunne deportere venezuelanske bandemedlemmer til El Salvador.

Trump lyder som en russisk propagandaofficer, når han taler om krigen i Ukraine, men tirsdag gennemførte han trods alt en telefonsamtale med Putin uden at overgive sig totalt til den russiske diktators krav.

Han bryder gang på gang normerne for den adfærd, vi forventer af en amerikansk præsident.

Han starter toldkrige mod USAs nærmeste allierede og taler om at overtage både Grønland, Canada, Panamakanalen og Gazastriben.

Og hjemme truer han genstridige dommere og lader et af verdens rigeste mennesker tromle ind i den amerikanske statsadministration og udløse en sværm af retssager for uberettigede fyringer og ulovlige nedlukninger.

Han kunne jo gå helt klassisk frem med en........

© Berlingske