Det bedste ved at rejse ud er at kunne vende hjem. Luften, havet mellem bølgerne, måden, danskere går på – jeg vidste, jeg var hjemme, før det blev sagt.

Det var en gammel konfirmand, der havde fløjet mig hjem for at vie ham.

Han bor ligesom jeg i udlandet. Det er gået ham rigtig godt. Han kunne være blevet viet på en strand på Maldiverne, men det skulle være i Tårnby Kirke på Amager. Selvfølgelig, sagde han, det er jo her, jeg er vokset op. Her, vi løb og legede. Her, vi kyssede ved bowlingcentret. Her, de andre er.

Vi vendte begge hjem for en weekend, en varm sommerlørdag i Danmark – det kan ikke blive meget bedre. Jeg kom tidligt, tøffede rundt i mit gamle område, drak en proteindrik på Tårnby Torv, købte en solcreme, begyndte at kede mig.

Kirken er proppet.

Mange af mine gamle konfirmander er dér, husker dem tydeligt. Små usikre drenge, der gjorde sig store, amagerknægte, loyale og forvirrede, som drenge er flest. En af dem sidder midt i kirken. I sin skoletid kom han lidt på afveje.

På Amager elsker vi klubber. Han havde været med i de........

© Berlingske