Terminalt syge får en lang og smertefuld død

Når mennesker er så terminalt syge, at de ikke kan leve det værdige liv, de har lyst til at leve, giver vi dem en lang og smertefuld død.

Det er både uværdigt for den syge og vedkommendes pårørende. Det er uværdigt, fordi vi trækker sorgen ud i langdrag.

Den eneste mulighed, vi i dag har for at give terminalt syge mennesker en værdig død, er at stoppe den livsforlængende behandling, altså det, der betegnes som passiv dødshjælp. Men det betyder ikke nødvendigvis, at døden indtræder hurtigt. Tværtimod kan det føre til en langvarig og smertefuld dødsproces, fordi ingen kan vide, hvor lang tid der går, før kroppen til sidst giver op.

Hvis folk ikke har lyst til at leve, fordi de er så syge, at det begrænser deres mulighed for at leve det liv, de har lyst til, skal de have lov til at ende deres liv.

Men terminalt syge mennesker skal ikke tvinges til at ende deres liv. Vi skal ikke tvinge terminalt syge mennesker til aktiv dødshjælp, hvis de ikke ønsker det, for vi skal aldrig gøre os til herre over, om andre lever et værdigt liv.

Aktiv dødshjælp skal altid kun være en mulighed, hvis den terminalt syge selv ønsker det.

Men hvad skal vi så gøre, hvis en terminalt syg har en læge, der ikke ønsker at give aktiv dødshjælp?

Så er svaret meget simpelt: Ligesom vi aldrig skal tvinge den syge til aktiv dødshjælp, skal vi heller aldrig tvinge læger til at give aktiv........

© Berlingske