Siden jeg skrev min seneste klumme, er jeg blevet et år ældre, og det har affødt en del snak om alder sådan generelt.

Mit ældste barnebarn og hans kæreste fylder snart 25, og de har lidt krise over det. »Et kvart århundrede« siger de og synes, det lyder af meget. Pyt, tænker jeg. De er stadig i en alder, hvor de kan ødsle et år bort til pjat og pjank og alligevel forhåbentlig have masser af år i vente.

Dengang jeg selv var i den alder, skulle man gerne være ved at have afsluttet sin uddannelse, og man skulle have taget stilling til børn: Man skal have sine børn, inden man er 30, hed det dengang. Da jeg som 31-årig fik en........

© Midtjyllands Avis