Natos nye målsætning bliver en slagmark i sig selv

Når alliancens medlemmer fremover skal til at bruge 1,5 pct. på bred samfundssikkerhed ud over de rent militære udgifter, vil det udløse en vild diskussion af, hvad der kan tælle med i det magiske tal.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

For blot et årti siden talte vi herhjemme med lige dele vantro og angst om at skulle op på at bruge hele 2 pct. af bnp på forsvarsudgifter for at leve op til det løfte, stats- og regeringslederne i Nato gav hinanden på topmødet i Wales i 2014 efter Ruslands annektering af Krim.

Dengang lå Danmark og rodede rundt nede omkring sølle 1,2 pct., selv om man gennem årtier havde indsat både kreative regnemetoder og omveksling af tabstal i Afghanistan-krigen i kampen for at fremstå som en god allieret. Titlen på Christian Brøndum og Jens Ringsmoses bog fra 2018 om Nato og de danske forsvarsbudgetter siger alt: ”Frihedens pris: så lav som mulig”.

Da krigen i Ukraine brød ud i februar 2022, var Danmark kommet op på stadig ikke imponerende 1,38 pct. af bnp med en målsætning om at ramme 2 pct. i 2030.

Statsminister Mette Frederiksen kunne dengang stadig ikke forestille sig, at Nato kunne finde på at hæve måltallet til hele 3 pct. foreløbig, selv om sikkerhedssituationen i nærområdet var i hastig forværring.

Ved at........

© Jyllands-Posten