I Trumps Nato spiller musikken »kun for mig, kun for mig«

Hvis USA ser Nato som en dårlig forretning, og Europa ser USA som en upålidelig partner, så er det svært at opretholde forestillingen om et ufravigeligt fællesskab.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Der findes to typer venner i livet. Dem, der møder op, når du flytter. Og dem, der lige skal “se, hvordan det passer ind i kalenderen”.

Nato var i mange år den første slags. I dag minder alliancen i stigende grad om den anden.

Hvis man er vokset op i 1990’erne – eller bare har set genudsendelser på TV 2 Charlie – kender man omkvædet fra tv-serien ”Friends”: »I’ll be there for you.« Det er ikke bare en sang fra The Rembrandts til en legendarisk tv-serie, men et løfte. Et løfte om, at når livet går i stykker, når arbejdet halter, og når kærligheden sejler, så står der stadig nogen ved din side.

Det er sådan, vi i årtier har forstået Nato. Ikke som et regneark om byrdefordeling, men som et fællesskab, hvor man ikke begynder at forhandle vilkårene, når krisen rammer. Man tropper op. Problemet er bare, at Donald Trump ikke er typen, der møder op uden at kigge på Excel-arket først.

Det har vi sådan set vidst længe. Men det nye – og det alvorlige – er, at den tilgang ikke længere kun er Trumps personlige kæphest. Den er i stigende grad blevet mainstream blandt republikanske vælgere.

Tallene taler deres eget tydelige sprog: Hvor demokratiske vælgere i overvældende grad stadig ser Nato som en fordel og støtter samarbejde med allierede, er republikanske vælgere blevet markant mere skeptiske. Færre af dem mener, at USA overhovedet får noget ud af alliancen, og........

© Jyllands-Posten