Vi bør have skolepligt – ikke undervisningspligt

Vi værner om den frie ret til at indrette vores liv, også vores børns skolegang, som det passer os. Men er det godt nok at undervise vores barn hjemme ved køkkenbordet? Det er jeg ikke sikker på.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg husker det som noget helt særligt – og noget, der skete uhyre sjældent, hvis jeg som barn fik fridag fra skole. Og begrundelsen for at få fri skulle være mere end god – og mere end et billigt rejsetilbud uden for sæson. I øvrigt rejste vi aldrig, for det rakte økonomien simpelthen ikke til. Så enkelt var det.

Hvis jeg spørger min lille Inger, om hun gerne vil have fri en dag fra skole til tandlægebesøg, en ekstra weekenddag, eller hvad ved jeg, er svaret altid entydigt et nej. Hun vil i skole. For ellers lærer de andre noget, som hun går glip af. Hun ville ikke lære om tårnet i skoleskak. Hun ville ikke klippe en fugl af en paptallerken. Hun ville gå glip af øvelsen i at sige »skidt pyt«. Og pludselig mangler et bogstav i alfabetet. Hun lærer ikke at skrive O – og skal hele livet igennem leve uden at have lært at skrive bogstavet O. O for orangutang, ostemad, onde drømme og omsorg. Hun skal nok lære det hele – også at skrive O – både det store og det lille o.

Livet igennem vil hun gå glip af alt muligt – det er også en øvelse at acceptere det. Men når det så er sagt, bør børn........

© Jyllands-Posten