ENDELIG er valgkampen slut.

Endelig kan danskerne tage toget, gå gennem byen og hente morgenkaffen uden at få stukket en flyer i hånden af endnu en kampagneivrig kandidat med påtaget nærvær og indøvede smil. I ugevis har politikerne stået på stationer, torve og gågader, hængt i lygtepæle og stirret ned fra plakaterne, som om gentagelse i sig selv skulle flytte stemmer.

Glem forestillingen om, at vælgerne lader sig overtale af et håndtryk på perronen klokken 7.12 eller af den samme kandidat på den samme plakat for 14. dag i træk.

DANSKERNE er ikke børn. De stemmer ikke på den, der har delt flest flyers ud, smilet bredest eller stillet sig op flest steder, hvor folk bare prøver at komme på arbejde. De stemmer på det parti, der ligger tættest på deres politiske overbevisning. Alt det andet er billig iscenesættelse.

Netop derfor har valgkampen også været forfladiget.

DEN POLITISKE DEBAT har alt for ofte handlet om symboler, småsager og populistiske lokkemidler frem for idéer og retning. At en valgkamp i Danmark kan bruge så meget energi på at diskutere genindførelsen af en helligdag, siger det hele. Som om landets største udfordringer står og falder med én ekstra fridag. Det er politik reduceret til tilbudsavis.

Det ville være lettere at bære over med alt det teatralske, hvis valgkampen i det mindste havde vist et stærkt felt af kandidater. Men valgkampen har også udstillet, hvor fattigt udbuddet er blevet. Når støvet har lagt sig, er det svært at få øje på en eneste udfordrer, der har den tyngde og autoritet, der skal til for at udfordre Mette Frederiksen og lede landet.

DET ER SVÆRT ikke at få den tanke, at dansk politik efterhånden skræmmer mange af de stærkeste profiler væk. Det er under alle omstændigheder hovedrystende, at et land som Danmark tilsyneladende ikke kan mønstre et bredere og stærkere felt, når posten som regeringsleder er på spil.

En valgkamp burde være demokratiets højdepunkt. I stedet har den igen været en lang øvelse i støj, overeksponering og politisk småsalg. Endelig er den forbi. Det er ikke et sekund for tidligt.

© Ekstra Bladet