menu_open Columnists
We use cookies to provide some features and experiences in QOSHE

More information  .  Close

Yaqoub Ali: Flere danske moskeer har forbindelser og aftaler med udenlandske sheiker, der køber sig til indflydelse – det var jeg selv vidne til

8 11
26.07.2025

Året er 2016. Jeg mødtes med en af de mest prominente islamistiske imamer i København. Mødet fandt sted i Taiba-moskeen, som på daværende tidspunkt lå på Titangade på Nørrebro. Imamen havde en nyhed til mig: »Vi har fundet en, som vil donere til en moské til os.«

I gruppen Kaldet til islam havde vi i længere tid kæmpet hårdt for at få vores egne lokaler og eventuelt en moské. Vi var trætte af at være afhængige af andre moskeer. Endelig var der hul igennem – en velhavende donor var klar. Manden var en saudiarabisk sheik med enorme økonomiske ressourcer.

Imamen fortsatte dog: »Men han har et krav. Det skal være en kirkebygning, vi køber og omdanner til en moské.«

Årsagen til kravet var, at sheiken var vred på Danmark på grund af Muhammed-tegningerne. Ved at omdanne kirker til moskeer ville han, ifølge imamen, »provokere« og hævne sig symbolsk på landet.

Ud fra mine erfaringer med flere danske moskeer har de ofte forbindelser og aftaler med udenlandske sheiker. Disse aftaler indebærer typisk, at sheikerne enten selv donerer penge eller indsamler midler til moskeen i deres hjemlande, og at moskeen til gengæld giver dem mulighed for at undervise, afholde seminarer og få direkte indflydelse på den linje, der lægges i moskeen

»De mange aktiviteter, vi har set i Europa siden 7. oktober 2023, tyder på, at sådanne alliancer mellem islamister og andre aktivistgrupper kun vil blive stærkere. De deler ofte et fælles mål og en fælles modstander,« skriver Yaqoub Ali. Fold sammen

Læs mere

Foto: Nicoline Kjems-Krognos.

De sikrer, at........

© Berlingske