Søren Pind vil gøre op med ansigtsløst og langsomt demokrati. Ministre skal i stedet tage større personligt ansvar
Hvad gjorde den romerske republik, da den blev for stor? Transformerede sig og derved opstod kejserdømmet.
Imperium. Dels Kejseren. Men også hans udsendinge bar hans myndighed og kunne i kraft af denne myndighed regere.
Hvad gør man, når hastighed, digitalisering og affolkning af de politiske partier etablerer et tomrum?
Nyligt i Giuliano da Empolis nye bog beskriver han problemet lidt anderledes: »Borgianerne fokuserer på indholdet, ikke på former. De lover at løse folks virkelige problemer: kriminaliteten, indvandring, leveomkostninger. Og hvad er svaret fra modstandere, de liberale, de progressive, de artige demokrater? Flere regler, demokratiet er truet, minoriteter skal beskyttes …«
Financial Times' Janan Ganesh udtrykte det samme, men anderledes: »Hvis ikke overflod, hvad er det så, der kan indfange Vestens oprørske vælgerkorps? Hvilket abstrakt navneord skal lede de liberale principper i politik? … Orden. Om det er orden omkring de nationale grænser eller den offentlige orden, så det er muligt at gå rundt uden antastelse i byer, ja, så er der ikke nok af den efter flertallets smag«.
Grundlovsdag 2016 talte jeg selv som justitsminister om det militante demokrati. Det var bevidst provokerende valgt; men tanken var at vække til eftertanke. Altså dette, at demokratiet også har mulighed for at slå igen. Og at den værste idé, der........
© Berlingske
