Peter Kurrild-Klitgaard: Militante aktivister misbruger »civil ulydighed«
Fanatiske veganere prætentiøst selvbenævnt »Amager imod slagtere« kræver nu, at øen bliver »kødfri«.
Man har ved en stakkels slagters butik chikaneret ansatte, kunder og deres børn, og der er også begået hærværk og seks gange malet graffiti, som det har kostet 50.000 kroner at få fjernet. Gruppen har som mål at få lukket alle i øvrigt fuldt lovlydige slagtere på Amager.
Det er ikke en enlig svale – eller grisebasse – i disse identitetspolitiske woke-tider. Dyrerettighedsaktivister har i årtier forrettet skader for millioner ved at brænde eller på anden vis hærge landmænds besætninger.
På Roskilde Universitet har studerende og ansatte afbrudt andres undervisning og ulovligt lavet graffiti, hvor man kalder den ovenud fredelige og sympatiske rektor for »racist« og »folkemorder« med »blod« på hænderne på grund af universitetets »medvirken til Israels nuværende folkedrab og langvarige kolonisering i Palæstina«.
Denne angivelige »medvirken« består i, at universitetet ikke vil organisere boykot af alle israelske institutioner eller på anden vis blande sig i konflikten. På Københavns Universitet trængte maskerede antiisraelske demonstranter ulovligt ind, truede en........© Berlingske
