Det tyske forbundsvalg forrige søndag var et historisk nederlag for de tyske Socialdemokrater. Det store gamle arbejderparti SPD endte med 16,4 procent på sit dårligste valgresultat siden 1887, en ydmyg tredjeplads efter CDU/CSU og Alternative für Deutschland, og kun et mulehår større end De Grønne.

Nu kommer man i bedste fald med i en koalitionsregering med en konservativ kansler.

Situationen herhjemme ser ikke meget anderledes ud. Hvor socialdemokraterne i størstedelen af det 20. århundrede næsten altid kunne være sikre på 32-46 procent af stemmerne, har partiet ved folketingsvalgene efter 2001 i gennemsnit kun fået 26 procent.

Under tiden har man i meningsmålinger været helt nede på 17-18 procent, og siden dannelsen af SVM-regeringen har partiet ligget til en gennemsnitlig tilslutning på kun cirka 21 procent.

Indkasserede man dét ved et folketingsvalg, ville det være partiets laveste siden 1903 – altså dengang hvor størstedelen af befolkningen ikke havde stemmeret.

Det er ikke isolerede fænomener, men illustrerer en større tendens i de fleste vestlige demokratier. Tager man valgresultaterne for 27 vestlige lande i efterkrigsperioden, lå de socialdemokratiske partier i perioden fra 1950erne til cirka 2010 stort set altid på gennemsnitligt 30-40 procent af stemmerne. Den andel er nu faldet til cirka 24 procent.

»Meget få vælgere og endnu færre partier udfordrer i dag den grundlæggende........

© Berlingske