Jes Brinchmann: Regeringen skærer i papirvældet med en pincet – men problemet kræver en økse
Efter mange år med stilstand er der nu måske endelig tegn på, at udviklingen i antallet af administrative stillinger i staten er ved at vende.
En ny analyse fra CEPOS viser, at der i første kvartal af 2025 er blevet 248 færre administrative fuldtidsstillinger i staten. Det er første gang siden 2017, at der på kvartalsbasis er tale om et fald. Det er selvfølgelig positivt.
Men det går alt for langsomt. Hvis regeringen fortsætter i det nuværende tempo, vil det tage over 23 år bare at komme tilbage på det anbefalede niveau fra 2011. Det kan næppe kaldes en ambitiøs reformkurs.
Siden 2011 er antallet af fuldtidsstillinger i statens ledelse og administration vokset med over 23.000. Det som også benævnes »kolde hænder«.
Under den nuværende SVM-regering er der alene tilført over 5.000 ekstra fuldtidsstillinger – primært akademikere og chefer. Selv i 2024 steg antallet med cirka 1.800. Og det vel at mærke i et år, hvor finansministeren offentligt meldte ud, at nu skulle antallet........
© Berlingske
