Er Alaska begyndelsen på enden for Europa?
Er Alaska begyndelsen på enden for Europa?
Trumps og Putins møde i Alaska er en katastrofe for Europa. Europa er et subjekt i den store politik, måske en gentagelse af det spanske imperiums forfald i det 18. og 19. århundrede.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Det kan ikke siges hårdt nok – og det kan næppe siges bedre end fra Madrid, som indtil for nylig forestod et rige, hvor Solen aldrig gik ned, hvilket den derpå gjorde: Fredagens møde i Alaska mellem USA’s præsident Trump og Ruslands præsident Putin, den ene skattesvindler og kvindeforagter, den anden krigsforbryder, var en katastrofe for Europa. Alene fordi det fandt sted.
Europa er i sin hjælpeløshed nået dertil, hvor et for europæerne eksistentielt møde afholdes uden Europas medvirken. Europa i det 21. århundredes første halvdel er et subjekt i den store politik, ikke et objekt. Gentager vi Spaniens forvandling fra verdensrige i det 19. århundrede til upåagtet, mellemstor stat i det 20. og 21. århundrede?
Europa – i mange henseender klodens rigeste og mest demokratiske kontinent, forstærket med to atommagter – har midlerne til at standse sit forfald, men mangler viljen. I baggrunden støjer et kor af antidemokratiske og antihumanitære kræfter, usselhedens nyttige idioter, inspireret og muligvis betalt af Washington eller Moskva........
