Efter sommeren følger ulvenes tid

Ukraine er en begyndelse. Hvad der venter, ved vi fra Putins stramme mund. Han vil genoprette Ruslands tabte imperium i vest. Fra Trumps løse mund ved vi, at han ikke vil forsvare de europæiske lande.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Træerne ned gennem Grejsdalen fortæller mig, at i Danmark er sommeren på sit højeste. Bladene synger i vinden fra øst. Snart vil de gyldnes og brunes og fyge i skovbunden. Ikke at det gør mig trist, men måske er antydningen af det forestående klimaskifte lige tidlig nok. Engang holdt løvet til ind i september. Kan det være Jordens opvarmning? Sicilianske tilstande i Jylland? Afrika på Sicilien?

Jeg kører uden mål og med. Journalistik handler om at være på landevejen, om at være ajour, være i dagen.

En dansk læge, som er bosat i udlandet, spørger i en mail, om jeg er stolt af Danmarks bidrag til døden og ødelæggelserne i Ukraine. Ifølge ham kan krigen kun bringes til en afslutning, når begge parter nægtes adgang til våben og tvinges til forhandlingsbordet. Jeg svarer ham, at stolthed er et karaktertræk, der ligger mig fjernt.

Desuden er jeg godt tilfreds med Danmarks indsats i det østlige. På hjemmefronten glæder jeg mig over en bred offentligheds åbenlyse erkendelse af, at Donald Trumps USA og Vladimir Putins Rusland har kastet Europa, Danmark ikke mindst, ud i en krise, der om nødvendigt skal........

© Jyllands-Posten