Er EU en succes? Ja, det afslører Danmarks formandskab
Er EU en succes? Ja, det afslører Danmarks formandskab
Danmarks EU-formandskab fra 1. juli er et af de tydeligste tegn på EU-samarbejdets store succes.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
Når Danmark overtager formandskabet for EU’s ministerråd den 1. juli, er det første gang siden 2012. Og dette er i virkeligheden et af de tydeligste tegn på EU-samarbejdets store succes gennem de seneste mange år.
Lige siden oprettelsen af EF (siden 1993 kaldet EU) i 1958 har systematikken været sådan, at alle medlemslande – store som små – på skift havde formandskabet for et halvt år ad gangen. Men da EF blev grundlagt i 1958, bestod det kun af seks medlemslande (Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg). Det vil sige, at hvert af landene kom til at varetage formandskabet temmelig ofte, nemlig hvert tredje år.
Efterhånden som EF efterfølgende ad flere omgange blev udvidet med nye medlemslande, blev hyppigheden af hvert lands EU-formandskab imidlertid mindre og mindre. Men man holdt stadig fast i, at alle medlemslande skulle have formandskabet på skift. Uanset om........
