Det er velkendt, at jeg har haft en vanskelig opvækst. Jeg er født under krig og har oplevet død og forfølgelse af både mit folk og min familie.

Disse omstændigheder har haft en betydelig indflydelse på mit liv – primært i negativ retning. De traumer og den angst, jeg bærer med mig, er så dybt forankret, at jeg har opgivet at befri mig fra dem. I stedet har jeg accepteret dem som en del af min eksistens.

Men denne byrde startede ikke med mig. Mine forældre voksede op under lignende vilkår – i en tilværelse præget af krig, undertrykkelse og en konstant trussel mod deres eksistens, både på grund af deres kulturelle baggrund og deres politiske overbevisning.

Når man lever i en virkelighed, hvor et forkert ord kan have fatale konsekvenser for både én selv og ens nærmeste, bliver frygten for at miste en grundlæggende del af ens identitet. Mine forældre blev formet af denne frygt, som prægede deres daglige liv.

Siden jeg kom til Danmark, har jeg bemærket et gennemgående mønster i deres adfærd. Hver gang de frygtede, at mine søskende eller jeg kunne komme i fare, trådte denne arv tydeligt frem. Selvom vi bor i et fredeligt land med ytringsfrihed, videreførte de alligevel en social arv af frygt.........

© Berlingske