Lige nu bliver europæere angrebet for hykleri fra dobbelt kant.

Den ene side kunne man møde i DR-dokumentaren »Grønlands Hvide Guld«.

Den anden kan man finde i Det Hvide Hus.

Der kan ganske vist virke uendelig langt fra de aktivister og forskere, der i DR-programmet kritiserer Danmarks kolonifortid i Grønland, til den nationalkonservative amerikanske vicepræsident, J.D. Vance, der har anklaget Europas regeringer for at knægte ytringsfriheden og Ukraines præsident Zelenskyj for utaknemmelighed.

Men begge fløje mener, at europæerne gør vold mod egne idealer og har beriget sig på andres bekostning – og begge ender med deres metoder selv med at gøre vold på de oplysningstraditioner, de hævder at forsvare.

Det mener professor Frederik Stjernfelt, som Berlingske har kontaktet for at blive klogere på, hvad der forener yderfløjene i en global værdikamp, der stiller eksistentielle spørgsmål til den europæiske kulturarvs centrale værdier og principper.

Set med hans øjne er der nemlig en idéhistorisk forbindelse mellem tidens identitetspolitiske kampe og de seneste måneders storpolitiske slagsmål.

»Det, vi så i fredags i Det Ovale Værelse, er jo endnu en dramatisk opløsning af den liberale, regelbaserede, institutionsbaserede verdensorden, som USA og Vesteuropa havde held til at knæsætte efter Anden Verdenskrig. I den forstand er der tale om et anti-oplysnings og anti-liberalt kursskifte i amerikansk udenrigspolitik,« siger han.

Frederik Stjernfelt er forfatter til flere bøger om ytringsfrihed. Sammen med juristen Jacob Mchangama udgav han i 2016 bogen »Men – ytringsfrihedens historie i Danmark«. To år senere kom bogen »Dit opslag er blevet fjernet. Techgiganter og ytringsfrihed,« hvor Stjernfelt og filosoffen Anne Mette Lauritsen problematiserede techgiganternes censurpolitik på de sociale medier. Fold sammen

Den dramatiske udvikling sker efter, at stammekrigere på begge sider af den verserende amerikanske værdikamp i forvejen har rettet skytset mod oplysningens centrale værdier om lige rettigheder.

Stjernfelt mener ligefrem, at det giver mening at tale om en »woke højrefløj«, som mimer den woke venstrefløj.

»Hvis I mener, at sorte og kvinder og queer, og hvad har vi, de skal have særrettigheder, så mener vi, at hvide mennesker skal have særrettigheder,« som han udlægger tankegangen i den den amerikanske MAGA-bevægelse:

»Det er en anti-universalisme fra højre.«

Mens identitetspolitiske strømninger i de senere år har domineret amerikanske eliteuniversiteter, har den amerikanske højrefløj forsøgt at udøve censur og erobre kontrol med pensumlister på grundskoleniveau, mener Frederik Stjernfelt.

Han henviser til de senere års heftige debat om politisk korrekthed, wokeisme og taleforbud i det amerikanske........

© Berlingske