Historiker forudså et Europa indhegnet af mure og pigtråd: Nu ser han mod syd efter en europæisk lederskikkelse
Europa befinder sig i en paradoksal situation.
Det, der i århundreder har gjort kontinentet til en global magtfaktor, viser sig nu at være en udfordring ved indgangen til en ny verdensorden.
Det må man i hvert fald forstå på Uffe Østergaard, der i årtier har forsket i europæisk identitetshistorie.
Efter Ruslands overfald på Ukraine er netop den fælleseuropæiske identitet blevet både efterlyst og besunget af kontinentets ledere, og spørgsmålet er ikke blevet mindre påtrængende, efter det transatlantiske forhold er kølnet med valget af Donald Trump til amerikansk præsident.
Findes der en fælles europæisk identitet – og hvad er det i givet fald, vi er fælles om?
»Forskellene,« siger Uffe Østergaard, der er professor emeritus i historie.
»Det er både styrken og svagheden ved Europa. Vi dyrker forskellene. Også de sproglige forskelle. Selvom man siger, at vi er fælles om at tale dårligt engelsk, så er det faktisk ikke rigtigt. De nationale sprog overlever,« siger han.
»Der er jo noget demokratisk i dyrkelsen af forskellene, men det gør jo også på den anden side, at det er svært at enes om en stormagtspolitik.«
Få timer efter sin indsættelse som amerikansk præsident 20. januar 2025 lod Donald Trump i en tale til sine tilhængere forstå, at han betragter ordet »tarif« som »det smukkeste ord i ordbogen«. Fold sammen
Læs mere Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix.Et blik på den europæiske historie afslører svaghederne og styrkerne ved den fælleseuropæiske identitet. I århundreder har de europæiske nationalstater ført krige med hinanden. De har delt sig i kommunistiske og demokratiske blokke.
Men samtidig har konkurrencen mellem europæerne været afgørende for kontinentets teknologiske og økonomiske udvikling, som iagttagere nu frygter er ved at sakke bagud i forhold til Asien og Nordamerika.
»En kerne i det europæiske er konkurrencen mellem territorialstater, og det har været en stor styrke. Men spørgsmålet er, om den styrke kan måle sig med Kina, USA og andre lande som Rusland, Indien og Brasilien,« siger Uffe Østergaard.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har med sine toldmure og tariffer taget sigte på den globalisering og frihandel, der i årene efter sovjetkommunismens sammenbrud har udgjort den internationale ramme for europæisk velstand og vækst.
Hvordan har du det med debatten om, at Europa skal – som nogen siger – stå mere i egen ret, at vi risikerer at........© Berlingske
