Kan en kongelig invitation hjælpe Danmark i sagen om Grønland? Lige nu tolker alle på Trumps motiver
Der er skrevet et utal af analyser om årsagerne til Donald Trumps amerikanske valgsejr over Demokraternes Kamala Harris i november, og inflation, indvandring og tidligere præsident Joe Bidens alder går igen i mange af dem.
I januar føjede The New York Times' kommentator og podcastvært Ezra Klein så endnu et bud til:
»Demokraterne er ved at tabe krigen om opmærksomhed. Stort,« erklærede han:
»Trump og Musk (erhvervsmanden og Trump-støtten Elon Musk, red.) ser ud til at have regnet ud, hvordan opmærksomhed virker i vores fragmenterede mediebillede – og hvordan man udnytter det.«
Det er svært at være uenig.
Grønland! Ukraine! Told! Teslaer! Hver dag byder på et utal af nye historier om Donald Trump, hans regering og politik, og emnet har også i denne uge fyldt Berlingskes debatspalter.
Her kommer et udpluk.
Ovre i de amerikanske medier fylder til gengæld de seneste ugers anholdelser af udenlandske studerende med propalæstinensiske sympatier, skriver Berlingskes Troels Heeger i artiklen her. Marc Sabatier Hvidkjær, en dansk-amerikansk ph.d.-studerende ved Harvard University, skriver i en kommentar, at den amerikanske regering ved at opbygge en infrastruktur til at forfølge politiske modstandere. © Berlingske
