Det ligner begyndelsen på noget dystert. Noget, vi har set før i lande som Ungarn, Rusland og Tyrkiet:

En nyvalgt præsident iværksætter undersøgelser af forskningsmiljøer.

Politi anholder kritiske akademikere og studerende.

Og universiteter bliver truet med økonomisk afstraffelse, hvis de ikke makker ret.

Donald Trumps opgør med amerikanske universiteter er som taget ud af en håndbog over, hvordan autokrater opnår politisk kontrol.

Men spørger man den amerikanske præsident selv, er han ved at befri universiteterne fra en skadelig, ideologisk dominans.

Så hvad skal man mene? Ser vi et opgør med »overdreven aktivisme i visse forskningsmiljøer«, som de borgerlige og Socialdemokratiet efterlyste herhjemme i 2021 i en omdiskuteret folketingsvedtagelse?

Eller er Trump ved at knægte forskningsfriheden i USA?

Mahmoud Khalil, studerende og propalæstinensisk aktivist på Columbia University, blev anholdt 8. marts. En domstol skal nu afgøre, om han kan blive udvist af USA. Fold sammen

Vi er nødt til at huske, hvor vi kom fra.

Amerikanske universiteter er de seneste år blevet inficeret af en aggressiv form for venstreorienteret identitetspolitik, som har ført til gruppepres, censurering og fyringer af forskere, der ikke var parat til at sværge troskab til nye dogmer om race, køn, historie og globale konflikter.

Det er den ideologiske bevægelse, som også kaldes »woke«, hvor forskning og aktivisme flyder sammen i et narrativ om maskulin og hvid skyld. Woke-tænkningen har fået et massivt overtag på felter som kønsstudier og postkoloniale studier, og det har gjort konflikten mellem Israel og palæstinenserne til den perfekte sag at samles om.

I det ekstreme postkoloniale perspektiv er Israel et ensidigt ondt »hvidt overherredømme«, og amerikanske universiteter har siden Hamas’ terrorangreb i Israel 7. oktober 2023 været plaget af antiisraelsk aktivisme, som igen og igen udartede til chikane, trusler og intimidering. Realiteten blev, at........

© Berlingske