De ulovlige kolonihaver fortæller både noget om ejernes trælse mentalitet – og om et vanvittigt boligmarked
Balladen om ulovlige udbygninger og beboelser af kolonihaver i Danmark afslører ikke alene en træls »går den, så går den«-mentalitet blandt ejerne.
Den udstiller også et en rodebutik af uens regler på tværs af kommunerne samt et boligmarked og en beskatning, der er løbet løbsk.
Det er nemt at blive forarget over de kolonihaveejere, der udnytter manglende kontrol med foreningerne til at bo og bygge, som det passer dem.
Politiken har fortalt om bygning af huse på op til 300 kvadratmeter med pool, vandrutsjebane og altan, der selv for den mest naive kolonihaveejer oser langt væk af regelbrud.
Kolonihavetanken var ellers, at de små sommerboliger var en rekreativ mulighed for små og store familier, der trængte til frisk luft og græs under tæerne.
Et kærkomment, socialt og frem for alt billigt supplement til de små mørke lejligheder, arbejderfamilierne i byerne levede i til dagligt.
I cykelafstand kunne man puste ud under åben himmel, drikke øl fra flasken, dyrke frugt og grønt – og for et........
© Berlingske
