Det lyder rigtig godt med en åndelig oprustning. Men jeg er lidt i tvivl om, hvad det faktisk betyder. Skal vi læse flere bøger, gå mere i teatret? Er det bare det?

Det lyder lidt som et billigt og hurtigt alternativ til den militære oprustning. I så fald gør det ikke noget. Oprustning af kultur og det åndelige har vi åbenlyst og altid brug for. Men jeg er ikke sikker på, at jeg forstår, hvad der fra politisk side menes med det åndelige.

Hans Jørgen Schantz skriver et sted i bogen »Ånd«, at det svært at få helt styr på, hvad ånd er. Svært, fordi man ikke kan lægge ånden på bordet og undersøge den. Ånden er som vinden. Den er der.

Man kan mærke den. Men man kan ikke fange den og tage den med i lommen. Og pludseligt er der vindstille.

Jeg har lånt følgende åndsforståelse fra Kierkegaard. I »Sygdommen til Døden« skriver han om ånden, at den er det konstituerende tredje. Ånden forbinder altså det, som de to ting, som er forskellige.

Hos Kierkegaard forbinder ånden sjælen med legemet. Kun når det helt forskellige i et menneske er forbundet af ånden, først når det modsatrettede i os holdes sammen, kan vi siges at være blevet til som........

© Berlingske