Direktør i Alliance of Democracies Foundation: Det er fandeme vemodigt at blive skilt fra Trumps USA
Det er hårdt at blive skilt. Særligt når det er helt ufrivilligt for den ene part. Det er situationen for Danmark med Trumps USA. Vi vil gerne blive sammen, men der bliver råbt af os i ægtesengen.
Vi bliver kaldt en dårlig allieret, på trods af at vi og særligt danske soldater har givet alt for en fælles kamp for frihed over de sidste årtier.
Jeg har selv været afdelingschef på ambassaden i Washington fra 2013 til 2017 under Obama og derefter Trumps første periode som præsident. Som diplomat for Danmark var det en bunden opgave at arbejde for tættere bånd med USA, lige meget hvem der sad i Det Hvide Hus eller styrede Kongressen.
For mig var det en opgave, der gav værdimæssigt mening. USAs demokrati – også når det er kaotisk – er dynamisk og inspirerende. Amerikanerne er sammensatte. Et etnisk og spændende kludetæppe af virkelyst og nye muligheder.
»I Trumps første periode var jeg med til at arrangere et tidligt besøg i det Hvide Hus for statsminister Lars Løkke Rasmussen. Dengang ikke et ord om Grønland. Der kom ikke en skilsmisse mellem Danmark og USA i første periode,« skriver Jonas Parello-Plesner. Fold sammen
Læs mere Foto: Thomas Lekfeldt.Jeg har rejst i 45 stater langt væk fra Washington, D.C.s bonede gulve med Greyhound og på campingpladser. Set de lokale fællesskaber, men også armoden fra........
© Berlingske
