»Jeg synes ikke, det er privilegieblindt,« siger Folketingets formand Søren Gade om sit eget forslag.

Et forslag, som i al sin enkelthed går ud på at tilbyde en ordning i form af psykologhjælp til de politikere, der ikke bliver genvalgt til Folketinget.

Altså politikere, der har siddet i minimum fire år som en del af den lovgivende magt i landet, men som fravælges af vælgerne ved et demokratisk valg.

Det er tilsyneladende nu den gruppe, hvis tur det er blevet til at være ugens offer. »Ugens offer« vender vi tilbage til.

Forklaringen på, hvorfor lige netop denne gruppe fortjener en stor portion offerpoint og en gave fra velfærdsstaten er ifølge Søren Gade, at »det er jo hjertegribende, at man vil det så meget, og så får man det ikke.«

Udtalelsen, sammen med selve forslaget, er uigennemtænkt udi det absurde. Det er nemlig ikke spor hjerteskærende, som er det ord, jeg går ud fra, han mener. Det er noget af det mest retfærdige og ordentlige. Det er demokrati.

Skulle en vraget politiker føle sig forsmået, eller sidde tilbage med en fornemmelse af, at de var berettiget til magten i længere tid – eller har de for den sags skyld udviklet noget så alvorligt som en depression – så er psykologtimer bestemt en god idé.

Jeg er........

© Berlingske