Borgerlig Tabloid - Donald Trumps fredsplan er en genistreg
Kære lytter
Statskassen flyder nærmest over med milliarder. Det økonomiske råderum er nu på over 100 milliarder kroner.
Det skyldes i særdeleshed, at vi har over 350.000 udlændinge, som arbejder i Danmark. De fleste arbejder i lavtlønsområdet.
Onsdag havde jeg en af Danmarks førende økonomer, Torben Tranæs, i studiet. Han har nemlig været ude at advare om, at Danmark er ved at begå samme fejl, som vi gjorde i 1960’erne, hvor vi inviterede en masse ufaglært arbejdskraft til Danmark.
Det var en fordel på den korte bane, men på sigt gav det en masse problemer.
Den fejl er vi ifølge Tranæs ved at begå igen.
Jeg er selv meget positiv over for udenlandsk arbejdskraft, men jeg synes, at Tranæs har nogle væsentlige pointer, som vi skal lytte til.
Det synes jeg også, at du skal. Den debat kommer helt sikkert til at fylde meget i de kommende år.
