Socialpolitik er et af de få områder, hvor politiske beslutninger meget direkte og meget hurtigt får konsekvenser for menneskers liv. Ikke i teorien. Ikke på langt sigt. Men her og nu. Netop derfor stiller socialområdet særlige krav til politisk ansvarlighed, gennemsigtighed og ydmyghed over for den viden, der findes uden for rådhusets mødelokaler.

Det er i det lys, man bør vurdere den beslutning, som Aarhus' nye rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse, Michael Christensen, har truffet: at holde en omfattende spareplan på over 80 sider fortrolig blandt byrådets partier, mens borgere, medarbejdere, pårørende og civilsamfund må vente, til de politiske forhandlinger er afsluttet.

Beslutningen er blevet forklaret med hensynet til ro og orden. At åbenhed på et tidligt tidspunkt kan skabe uro. Det argument er velkendt – og dybt problematisk.

For uro er ikke en afvigelse fra demokratiet. Det er et vilkår i det.Især når man står over for at skulle finde omkring 150 millioner kroner i besparelser på et socialområde, der allerede i årevis har været under massivt pres. Et område, hvor der ikke findes lette løsninger, og hvor enhver reduktion risikerer at ramme mennesker, der i forvejen befinder sig i sårbare........

© Århus Stiftstidende