Der er perioder, hvor historien presser sig på fra flere sider på én gang. Lige nu står Kongeriget Danmark i en alvorlig situation omkring Grønland. Det er vores rigsfællesskab, vores suverænitet og sikkerheden i Arktis, der har været og fortsat er under pres. Derfor har Grønland - helt selvfølgeligt - fyldt både sendeflade og politisk dagsorden.

Men netop fordi Grønland nu i højere grad er kommet ind i et diplomatisk spor og en mere struktureret dialog, har vi et ansvar for ikke at miste blikket for den anden front, som i praksis kan komme til at definere Europas sikkerhed i årtier frem: Ukraine.

For mens vi diskuterer Grønland, fryser Ukraine. Og Rusland bruger vinteren som våben.

De seneste uger har vist en velkendt russisk strategi: at ramme energiinfrastruktur og civil modstandskraft netop, når kulden bider allermest, og temperaturen om natten kan ramme minus 20 grader. I et af de mest omfattende angreb på den ukrainske energi-infrastruktur tidligt i februar blev Ukraine ramt af omkring 70 missiler og 450 droner.

Når strøm og varme forsvinder, påvirker det alt fra vandforsyning, hospitaler og kommunikationsveje til produktion og evnen til at holde et samfund kørende under krig. Kyivs borgmester, Vitalij Klitsjko, har endda oplyst, at omkring 600.000 i januar forlod hovedstaden midlertidigt efter angreb og hård frost. Det siger noget om presset på en befolkning, der nu går ind i endnu et krigsår.

Når Danmark støtter Ukraine, handler det ikke kun om solidaritet. Det handler også om europæisk sikkerhed og om at forebygge, at aggression kan betale sig.

Hvis Ukraine ender dårligt, bliver regningen ikke mindre for os. Den bliver større. Vi vil se et Europa, hvor grænser igen kan flyttes med våbenmagt, hvor afskrækkelse skal bygges dyrere og hurtigere, og hvor presset på den østlige flanke vokser. Et svagere Ukraine gør os alle mere udsatte.

Danmark har bidraget med betydelig støtte til Ukraine. Den bilaterale støtte er opgjort til ca. 71,2 milliarder kr. i militær støtte og ca. 7,1 milliarder kr. i civil støtte.

Regeringen har netop offentliggjort en dansk-svensk donation af luftforsvarskanoner nok til at udruste en luftforsvarsbataljon, hvor Danmarks bidrag udgør ca. 300 millioner kr. Det er den type kapacitet, der redder liv, når droner og missiler rammer boligområder og kritisk infrastruktur.

På energisiden har Danmark også fremrykket et bidrag på 120 millioner kr. til den ukrainske energisektor. For nogle ukrainere kan det være forskellen på varme i radiatorerne og mørke i opgangen.

Men vi skal også sige højt, at Europa samlet set skal gøre mere og hurtigere.

Rusland tester hver vinter, om udholdenheden knækker. Og Rusland tester i disse måneder også, om diplomati kan bruges som dække for at trække tiden ud, mens missilerne fortsætter. Det er netop derfor, at støtte til Ukraine og pres på Rusland ikke kan sættes på pause, fordi andre kriser fylder i mediebilledet.

Det kan lyde kontraintuitivt, men de to dagsordener hænger sammen: Grønland handler om suverænitet, sikkerhed og grænser. Ukraine handler om præcis det samme - bare med krigen som realitet hver dag.

Hvis vi vil have et internationalt system, hvor suverænitet respekteres, og hvor små lande kan leve trygt, så kan vi ikke acceptere, at Rusland kan knuse en nabo og bagefter få en våbenhvile uden holdbare sikkerhedsgarantier.

Vi kan godt holde en fast og rolig kurs i diplomati om Grønland - uden at lade Ukraine forsvinde fra vores politiske prioriteringer.

For hvis man synes, det er koldt herhjemme, så er det ingenting i forhold til vintertemperaturen i Kyiv. Og hvis man synes, at grønlandskrisen er alvorlig, så skal man huske, at Ukraine-krigen er den krise, der kan afgøre Europas sikkerhed i en generation.

Flere nyheder til dig

17.000 danskere har gjort som Torben: - Jeg skal ikke ende som en grøntsag

AGF virkede tunge og uinspirerede fra start, og derfor smed de to unødvendige point i Kongens Port

Aase og Poul blev ikke hørt, da en højspændingsledning blev flyttet tæt på deres hus

Karakterbogen: Det var en svensk indskifter, der endte som bedste AGF'er i pointdeling i Fredericia

© Århus Stiftstidende