Vejen fra Karakol i Kirgisistan ved Issyk Kol-søens østlige bred til Almaty i Kasakhstan går gennem Karkara-passet. Det er os bekendt ikke en rute med regelmæssig offentlig trafikservice, så vi har hyret en chauffør, Assim, i en Kia Carnival. Han kan lidt engelsk og besidder tilsyneladende også humor og godt humør.

Der er halvanden times kørsel til grænsen. Ruten går gennem uendelige flade steppelandskaber uden tegn på liv, men også gennem storslåede bjergrige landskaber med store flokke af smukke heste. Et par gange må vi vente, til en flok får eller køer er luntet ind i rabatten.

Som vi nærmer os grænseovergangen, fornemmer man at det ikke er højt prioriteret at vedligeholde vejen. Grænsen mellem de to lande er en såkaldt gå-grænse. Passagerer stiger ud med deres bagage, og bilen med chauffør triller lige så stille under bomme og forbi de mange chikaner. Jeg følger efter chaufføren ind på et cement-stå lokum. Det er virkelig ulækkert, men jeg skal kun tisse. Fruen må opgive. Hvorfor sender de mon ikke en af de værnepligtige ind et par gange om dagen og kyler en spand vand med lidt klorin i hen over gulvet? De følgende cirka 150 meter viser vi passene fem-seks gange til nogle camouflageklædte unge soldater eller til folk i små interimistiske skure. Hvordan er det mon nogensinde kommet til en grænse her på det gudsforladte sted?

En af tolderne ser på mig og siger: »Copenhagen«. Jeg ser behørigt imponeret ud, og han fortsætter: »Greenland«. Jeg svarer ham, at han ved meget om geografi. Først da jeg er forbi det sidste checkpoint, vover jeg at tage nogle billeder bagud. Straks får jeg en reprimande af en bilist, der holder med nedrullet vindue.

Efter nogen tid kommer vi til den første kazhakiske landsby, Kegen. Her fyldes tanken til 2,50 kr. pr liter. Knapt det halve af hvad det koster i Kirgisistan. Vi får lov til at komme foran en masse pensionister ved en ATM-maskine, så vi kan betale for lejligheden, der venter os. Det for os lave prisniveau på for eksempel transport og dagligvarer giver mening, når en almindelig ufaglært månedsløn ifølge vores chauffør ligger på omkring 1000 kroner om måneden. Hans egen kone tjener 3500 kroner om måneden som farmaceut ved et engelsk firma.

Et godt stykke tid senere holder vi ind et sted, hvor billige spisesteder ligger på række. Assim bestiller »lagman«, der er en klassisk regionsret bestående af tynde håndlavede pasta med sprøde grøntsager i strimler, små........

© Midtjyllands Avis