Allerede flere uger før opgøret mellem SIF og FCK 21. september er flere bekendte imponerede over, hvordan det er lykkedes mig at få samlet hele otte familiemedlemmer til superligabold i Parken, når ingen for alvor er til fodbold.

Det, som har talt imod, er at min eneste alvorlige SIF-fan-datter Olivia er bortrejst. Hun er i et halvt års pædagogisk praktik på New Zealand. Og det faktum, at risikoen for en sportslig nedtur i den kamp som vi har udset os, vel ligger på den forkerte side af 95 procent. Hvad taler så for, at projektet lykkes?

Tja undertegnedes begejstring for bold har vel lidt at sige. Min egen familie er »opdraget« til at anskue visse begivenheder som events og som fælles hyggestunder i familiens skød snarere end som – i dette tilfælde – »bare« en fodboldkamp. For år tilbage var vi til pokalfinalen mod Brøndby, og vi var endnu flere på plads, da SIF vandt pokalen over AGF for halvandet år siden. Her havde vi simpelthen på airbnb lejet et lille gæstehus i baghaven til en bolig i Valby.

Min pt. new zealandske datter var efter kampen afsted i Københavns natteliv med venner og fans for at fejre sejren til langt ud på natten. Ved 2-tiden går døren til skuret knirkende op. En rød/hvid klædt datter med kasket og en lettere odeur af øl og sved omkring sig, lyser med mobilen søgende rundt på den sovende flok, mens hun forsøger at finde et sted i lokalet, hvor der er en ledig soveplads. Jovist, - der skal fejres, - ikke fedtspilles, når der er en god anledning til det. Nok om det.

For tiden har vi en brasiliansk udvekslingsstudent, Analivia fra Sao Paulo, indlogeret. Hun har ganske vist med sin foregående familie allerede set havfruen og Amalienborg og den type seværdigheder, men hallo ...

Kan man påstå, at man har været i hovedstaden uden at opleve Christiania og en kamp i Parken? Naturligvis kan man ikke det.

For at få kabalen til at gå op var det nu blot at lufte ideen for Amagerfamilien og minde om vores sidste pokaloplevelse, så lå den........

© Midtjyllands Avis