SKOLE Forestil dig dette: Du står foran 25 elever i 8. klasse. 22 er mødt til tiden. Tre kommer for sent. Du forsøger alligevel at holde fast i dit korte oplæg om Grundloven. Du er historielærer og har kun eleverne to timer om ugen – tiden er kostbar.

De tre sætter sig, men begynder at tale højt hen over klassen. Det forstyrrer, og du ser, hvordan uro og usikkerhed breder sig blandt resten af eleverne. Du beder de tre om at dæmpe sig. De stopper kortvarigt, men begynder igen. Du beder igen om ro. De griner, og det føles, som om de griner af dig.

Fem minutter går. Du siger roligt, at hvis de ikke stopper, må de forlade undervisningen. De ignorerer dig. Du gentager det. Til sidst må du hente en leder. Hun beder dem følge med ud. De ruller med øjnene. På gangen brokker de sig højlydt, og to af dem går den modsatte vej. Da du siger, de skal med, vender den ene sig og siger: »Fuck dig.«

Det lyder ekstremt. Men det er desværre ikke usædvanligt. Det er hverdag på mange folkeskoler i Silkeborg Kommune.

Uroen er ikke et individuelt problem – det er strukturelt

Vi taler meget om relationer, rummelighed og trivsel i folkeskolen. Og ja – det er afgørende parametre for børnenes udvikling. Jeg har været lærer i 20 år og ved, at relationer er nøglen til læring. Men selv de stærkeste relationer kan ikke stå alene, hvis der ikke er tydelige rammer og konsekvenser, når de brydes.

Folkeskolen føles i stigende grad som et sted uden klare grænser. For mange elever oplever ikke konsekvens, når de gentagne gange ødelægger fællesskabet om det faglige. Og det er ikke kun lærerne, der betaler........

© Midtjyllands Avis