Borgernes bekymringer er samfundets ansvar
Borgernes bekymringer er samfundets ansvar
Når man har udsigt til at blive nabo til en ukrainsk fabrik, som skal producere raketbrændstof til brug i missiler rettet mod Rusland, er det helt naturligt at være bekymret. Svarene på borgernes spørgsmål er dog ikke gode nok.
Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.
”Der er ikke mange, der har tænkt på beskyttelsesrum siden murens fald. Men vi skal snart i gang med at få opdateret, hvad vi har af beskyttelsesrum, og hvordan de skal se ud i fremtiden.” Sådan sagde Haderslevs borgmester Mads Skau på borgermødet i lørdags om den kommende raketbrændstoffabrik på Flyvestation Skrydstrup, da en borger spurgte, om der var beskyttelsesrum i Vojens.
Afstanden fra centrum af Vojens (indbyggertal cirka 7.600) til flyvestationens midtpunkt er blot omkring tre en halv kilometer, så spørgerens bekymringer er ikke taget helt ud af den blå luft. En anden borger, som bor kun 400 meter fra den planlagte placering af virksomheden Fire Point, var endnu mere direkte: ”Jeg frygter, at der kommer et angreb mod fabrikken.”
Nu kan man jo med rette påpege, at det ikke bør være tilfældige borgere, men derimod Forsvarets Efterretningstjeneste, der er sat i verden for at foretage vurderinger af netop truslen mod Danmark.
Det gjorde FE senest i februar, hvor det hed i tjenestens trusselsvurdering, at Rusland på nuværende tidspunkt fortsat ønsker at undgå Artikel 5-udløsende handlinger, men at man sandsynligvis vil ”være mere villig til at bruge militær magt i en regional krig mod et eller flere europæiske NATO-lande, hvis Rusland opfatter NATO som militært svækket eller politisk splittet”.
På trods af disse vurderingsmæssige forbehold var svaret til den bekymrede borger i lørdags helt afvisende: ”Jeg anser det for at være et totalt........
