Trump burde også indføre en fødevarecheck

State of the Union-talen ramte ved siden af på i hvert fald ét afgørende punkt: Den adresserede ikke de konkrete økonomiske bekymringer, der fylder hos vælgerne uden for den republikanske kerne. Men handlede primært om at mobilisere Trumps base.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Donald Trumps State of the Union-tale var fortællingen om en præsident, der havde bragt USA ind i en ny, gylden æra. En økonomi i fremgang, en nation i kontrol og en præsident, der med egne ord havde fået landet til at »vinde så meget«, at amerikanerne knap kunne følge med og var ved at være trætte af det.

Problemet med den slags politiske fortællinger er, at de risikerer at kollidere med virkeligheden, og i det her tilfælde afslører et realitetstjek i supermarkedet ikke ligefrem Trumps USA som en vindernation.

Præsidentens tale illustrerede spændet mellem politisk retorik og vælgernes økonomiske oplevelse. Mens Trump fremhævede faldende inflation og stærke finansielle markeder, viser meningsmålinger, at mange amerikanere fortsat føler sig økonomisk presset.

En Washington Post-ABC-Ipsos-måling viste kort før talen, at 60 pct. af amerikanerne er utilfredse med Trumps præstation, mens kun 39 pct. bakker op om ham. Utilfredsheden hænger især sammen med tariffer (34 pct.) og inflation (32 pct.), hvor opbakningen er markant lavere end på andre områder.

Den slags tal er et alvorligt advarselssignal for de fleste præsidenter, men særligt for Trump, der blev genvalgt på løftet om bedre leveforhold og lavere dagligvarepriser. Problemet bliver endnu tydeligere, når man ser på affordability-debatten, altså at livet skal være til at betale i USA. En YouGov-måling viste denne måned, at 47 pct. af de adspurgte mener, at affordability er blevet noget eller meget værre det seneste år.

36 pct. svarede, at situationen stort set er uændret, mens knap 18 pct. mente, at det var blevet billigere at være amerikaner under Trump. Det er politisk dynamit, særligt i et valgår, for affordability er ikke et teknisk økonomisk begreb – selvom udtrykket er umuligt at udtale og oversætte til dansk – men en følelsesmæssig vurdering af hverdagen.

På netop det punkt, som typisk bliver rangeret som det vigtigste politiske emne af amerikanerne, ramte Trumps State of the Union-tale ved siden af. Talen var alenlang og primært orienteret mod at mobilisere præsidentens base, mens den i mindre grad adresserede de konkrete økonomiske bekymringer, der fylder hos vælgerne uden for den republikanske kerne.

Det betyder ikke, at Trump ignorerede økonomien i sin tale, for han talte ganske meget om den. Men jeg har svært ved at forestille mig, at han overbeviste mange amerikanere om, at deres dagligdag var blevet lettere endsige billigere under ham.

Dette dilemma bliver ekstra tydeligt, når man ser på konkrete priseksempler. Den gennemsnitlige pris på æg – nok den vigtigste politiske valuta under valgkampen i 2024 – er ifølge NBC News næsten 30 pct. lavere, end da Trump tiltrådte sidste år. Ægcellent, kunne man fristes til at skrive.

Men til gengæld er gennemsnitsprisen på appelsinjuice steget med 28 pct., prisen på hakket oksekød er steget med cirka 14 pct., og også kyllingen er blevet dyrere. Så ja, æggene er blevet billigere, men samlet set er dagligvarepriserne stadig lidt af en hønsegård.

Af samme årsag er en af Trumps største politiske fjender i disse tider ikke mullaherne i Teheran, men indkøbskvitteringerne. Frit efter DAO-devisen: Dagligvarer til Almindelige Omkostninger, tak!

Men fortvivl ej, for måske findes løsningen for The Donald i vores egen lille andedam. Dagen efter Trumps tale vedtog man i Danmark den omdiskuterede fødevarecheck og udskrev valg. Det er jo næsten for oplagt.

Så oplagt, at man undrer sig over, hvorfor ingen endnu har hvisket det i øret på Donald Trump endnu: Lav en fødevarecheck. Ikke endnu en skattereform. Ikke endnu et toldregime. Bare en simpel check, der forsøder vælgernes møde med prisskiltene i supermarkedet.

Det ville ikke være første gang, at Trump sendte checks ud til vælgerne. Under coronapandemien blev de såkaldte stimulus checks et af de mest populære økonomiske tiltag. Som led i CARES Act modtog millioner af amerikanere 1.200 dollars pr. voksen og 500 dollars pr. barn.

Samlet kunne mange husholdninger dermed modtage flere tusinde dollars i direkte støtte. Det var en usædvanlig løsning for en republikansk præsident, men også et godt eksempel på, hvor hurtigt økonomisk ideologi kan vige for politisk realisme, når vælgernes økonomiske tryghed er truet. Meningsmålinger fra blandt andet Pew Research viste da også bred opbakning til stimuluscheckene på tværs af partiskel dengang.

Den historiske pointe er svær at overse: Trump har allerede én gang vist, at direkte kontantstøtte kan være politisk effektiv. Derfor er tanken om en amerikansk pendant til en fødevarecheck ikke så utænkelig, som den umiddelbart lyder.

Hvis der findes et politisk redskab, der er skræddersyet til Trump, så er det netop en check. Helst en stor én. Meget stor og naturligvis med Trumps navn på. Ikke diskret i hjørnet, men i en skrifttype, der kan ses fra den bagerste række i en sportshal i Ohio. Man kunne også forestille sig et diskret portræt – et lille, smilende kontrafej – der signalerer: Din aftensmad er sponsoreret af mig, USA’s 47. præsident. Velbekomme!

Trump kunne tage ved lære af den danske erfaring, men bør samtidig også undgå de klassiske faldgruber. For det første kan det virke lidt pudsigt at vedtage en fødevarecheck, som derefter må bruges på alt muligt andet end fødevarer. Ifølge en undersøgelse foretaget af Voxmeter for Danica Pension ville næsten halvdelen af de adspurgte danskere bruge fødevarechecken på andet end mad.

For det andet har vi herhjemme en næsten kunstnerisk evne til at annoncere økonomiske lettelser, som vælgerne først mærker, længe efter at stemmerne er talt op, og valgplakaterne taget ned.

Det er muligvis effektiv økonomistyring, men elendig politisk timing. Jeg kan ikke forestille mig, at USA’s nuværende præsident ville begå samme fejl. Donald Trump ville instinktivt forstå, at pengene skal tikke ind, før vælgerne tikker af. God valgkamp!

© Jyllands-Posten