Der har aldrig eksisteret en regelbaseret verdensorden. Det nye er at indrømme det

I en verden, hvor de stærke magter åbent handler efter interesse og magt, må de svagere enten opbygge reel magt, knytte sig til magt – eller acceptere deres irrelevans.

Dette er en kommentar: Jyllands-Posten har et fast korps af personer, der kommenterer vores samfund. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Den amerikanske arrestation af Venezuelas diktator, Nicolás Maduro, (og dennes hustru) samt den ledsagende udøvelse af militær magt har forståeligt fået mange i Europa til at beklage, at der foreligger et brud på den regelbaserede verdensorden.

Formålet med de følgende betragtninger er at sætte denne antagelse i perspektiv.

Hvis vi begrænser os til de permanente medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd, er det kun Storbritannien og Frankrig, der nogenlunde konsekvent respekterer det, europæerne kalder ”den regelbaserede verdensorden”.

Rusland fører krig i Ukraine i grov modstrid med folkeretten. Kinas fremfærd i Det Sydkinesiske Hav hører ingen steder hjemme i folkeretten. Og det gør den amerikanske arrestation af Maduro heller ikke.

Med andre ord: Flertallet af de permanente medlemmer af Sikkerhedsrådet har et – diplomatisk sagt – afslappet forhold til FN-pagten og andre fundamentale dele af den regelbaserede verdensorden.

At USA, Rusland og Kina kun efterlever principperne i den regelbaserede verdensorden, indtil de ikke gør det alligevel, er der intet nyt i.

Forskellen er snarere måden, hvorpå regelbruddene begrundes. USA har fortsat........

© Jyllands-Posten