Bare ordet kan sandsynligvis få hårene til at rejse sig blandt de mange generationer af europæere, der i årtier kun har kendt til fred.

Men vi lever ikke længere i den verden, hvor man kan læne sig tilbage og føle sig sikker i sit eget land. At amerikanerne med 100 procents sikkerhed står klar til at ære musketereden, de selv har skrevet under på i NATO. 

Og det er præcis den virkelighed, Tysklands kansler Friedrich Merz i sidste uge sagde højt på den årlige sikkerhedskonference i München: 

USA'S LEDERSKAB kan ikke længere tages for givet, og den internationale orden, vi har bygget vores tryghed på siden 1945, er ved at krakelere. Derfor har Berlin ifølge flere medier allerede indledt samtaler med Frankrig om en europæisk atomafskrækkelse – en europæisk atomparaply, der skal skærme for truslen fra øst.

Og ja: Det lyder voldsomt. Men alternativet er værre.

For sandheden er, at vi har gjort os afhængige af USA på den mest afgørende måde: Den ultimative garanti. Den, Putin forstår. Den, der får en aggressor til at tænke sig om én gang til, før han tester NATO’s grænser. 

Når USA’s vilje til at bruge den garanti bliver en indenrigspolitisk joker – når ’America First’ ikke længere er et slogan, men en manual – så kan Europa ikke bare håbe. Europa må handle. 

HERHJEMME ADVARER forsvarsminister Troels Lund Poulsen om, at en europæisk atomparaply kan ’sprænge NATO i stykker’ og skabe et A- og B-hold i alliancen. Altså: At Washington får en undskyldning for at trække sig, og at lande tæt på Rusland står mere udsat end dem længere væk. 

Det er en relevant bekymring. Splittelse i Europa er Putins drøm. Men Troels’ konklusion rammer alligevel forkert.

NATO bryder ikke sammen, fordi Europa bliver stærkere. NATO risikerer at smuldre, hvis Europa bliver ved med at være svagt. Et Europa uden egen afskrækkelse er ikke en god ven af USA – det er en byrde. Og byrder bliver man hurtigt træt af i Washington, uanset om præsidenten hedder Trump eller noget andet. 

DET AFGØRENDE ER derfor ikke, om Europa skal tænke atomart. Det skal vi. Det afgørende er hvordan.

Det må ikke blive et fransk-tysk luksusprojekt, som efterlader Baltikum og Norden i en gråzone. Det skal forankres i NATO, bygges gennemsigtigt og være en udvidelse af afskrækkelsen, ikke en erstatning for USA.

Merz har fat i noget, Europa har udskudt alt for længe: Vi kan ikke outsource vores overlevelse til amerikanske præsidenter. 

Vi kan samarbejde med USA. Vi kan håbe på USA. 

MEN VI KAN IKKE længere stole på USA.

© Ekstra Bladet