INGER STØJBERG er både kriminel og en løgner. Og hun bagatelliserer uden pli begge dele. 

I TV 2’s nye realityprogram 'Højskolen' beretter Støjberg salvelsesfuldt om, hvordan 'der var nogle, der forsøgte at køre mig af vejen'. Støjberg har også tidligere fortalt, hvordan det var to indvandrere, der gav hende fingeren og forsøgte at køre hende af vejen. Et alvorligt forsøg på politisk motiveret vold, hvis historien ellers var sand. Men det er den ikke.

I AFHØRINGSRAPPORTERNE modsagde Støjbergs egne livvagter den dramatiske historie – hun var slet ikke udsat for fare, mente de. Støjbergs egen assistent, der sad bag rattet, mente heller ikke, at kassebilen forsøgte at presse dem af vejen. Det har Berlingske afsløret.

Alligevel fortsætter Støjberg ufortrødent med at turnere med den falske version af historien, som Ekstra Bladet kunne afsløre i denne uge. Hvis retssystemet havde troet på Støjbergs forklaring, havde straffen været drakonisk. Men de fyre i kassevognen slap med en bøde for ikke at optræde hensynsfuldt og ikke udvise agtpågivenhed i trafikken. 

ALTSÅ IGEN milevidt fra den straf, de ville have fået, hvis Støjbergs historie var sand. Støjberg fortsætter også helt ublu med at negligere den kriminalitet, hun blev dømt for i Rigsretten.

Som minister brød hun loven med åbne øjne og blev dømt 60 dages fængsel og som konsekvens heraf erklæret uværdig til at sidde i Folketinget. I stedet for en skamplet virker det til, at hun bærer det som et adelsmærke – og insisterer på at kalde sagen 'barnebrudssagen'. 

BEGGE SAGER siger meget om hendes karakter – eller mangel på samme. Tidligere ville sager som disse have været kainsmærker på en politiker, fordi parlamentarikernes valuta engang var troværdighed og moralsk integritet. 

Men Støjberg synes tilsyneladende at have lugtet, at hendes vælgere elsker hende uanset løgn og kriminalitet.

Denne form for skamløshed eroderer desværre i længden tilliden i samfundet.

© Ekstra Bladet