DER FOREGÅR NOGET småligt i Randers.

Liberal Alliances Louise Brown og mere specifikt hendes valgplakat har nemlig sat gang i noget af en debat. 

For på billedet af politikeren, der gerne vil vælges til et sæde i Folketinget 24. marts, aner man en smule kavalergang, og det har fået kommunikationseksperten Mette Gammelby til at bede Louise Brown om ’at stille sig spørgsmålet, om hun bliver taget lige så seriøst, som hun gerne vil.’

UNDERFORSTÅET I INDLÆGGET, der har været genstand for stor debat på sociale medier og hos TV 2 Østjylland, er kritikken af, at man som kvinde ikke kan blive taget tilstrækkeligt alvorligt, hvis man klæder sig på en bestemt måde.

Indehaveren af kommunikationsbureauet Gammelbys kunne passende skifte navn til Gammeldags. 

For det er netop det, kritikken er: gammeldags og moraliserende. En selvretfærdig, småsur trang til at overvåge andres kroppe, dømme deres tøj og belære dem om, hvordan de bør tage sig ud. 

Den slags gør os ikke til et bedre samfund. Kun til et kedeligere et af slagsen.

Har Louise Brown tænkt over, at netop det outfit kunne fungere som blikfang i havet af uopfindsomme valgplakater? Det er da bestemt ikke umuligt. Og hvad så?

Er det afgørende anderledes, end når en Venstre-kandidat med vandkæmmet hår og mørkeblå blazer forsøger at ligne en, landmændene trygt kan sætte deres kryds ved?

PÅ EKSTRA BLADET HYLDER VI det danske frisind. Her må man se ud, præcis som man vil. Kavalergange er velkomne på linje med alle andre kropsdele. Og hvis det provokerer de anstændige mennesker på LinkedIn, så overlever vi nok også det.

Det er kun godt, der kommer lidt gang i den i en valgkamp, hvor der er flere stivstikkere end til et gennemsnitligt Djøf-seminar.

Det har i hvert fald fået folk til tasterne og skabt opmærksomhed. Men om borgerne i Randers og omegn ender med at synes, det er smart, fjollet, friskt eller for meget, må tiden vise. 

POINTEN ER, at det hverken er Mette Gammelby eller andre af anstændighedens vogtere, der skal afgøre det.

Hvis Louise Browns fremtoning eller stil falder nogen for brystet, så kommer regningen helt af sig selv på valgdagen. Det er sådan, demokrati fungerer.

Politikere må gerne skille sig ud. De må hjertens gerne være frække, skæve eller spektakulære. Og hvis nogen skal afgøre, om det virker, så er det ikke de krænkelsesparate nypuritanere.

SÅ ER DET DEM i stemmeboksen. Så enkelt er det.

© Ekstra Bladet