Var Churchill, Roosevelt og Truman en flok gemene folkemordere?
Var Winston Churchill og de amerikanske præsidenter Franklin D. Roosevelt og Harry S. Truman en samling gemene folkemordere, der burde være stillet for en krigstribunal og buret inde efter Anden Verdenskrig for deres krigsforbrydelser mod tyske og japanske borgere?
Ja, undskyld, hvis jeg denne lørdag forårsager, at du får morgenkrydderen galt i halsen, men når man følger den mere og mere optændte debat om krigen mellem Israel og Hamas, så får man lyst til at stille spørgsmålet.
Om ikke andet til dem, der har det ensidige blik på krigen i Gaza, at den er Israels eneansvar, at der er tale om et israelsk ledet folkemord, og at man kan isolere al kritik til at handle om Israels forbrydelser i krigen.
Det skriver jeg i bevidstheden om, at der er rigelig med grunde til også at kritisere Israel. Både når det gælder Gaza-krigen, men også for situationen på Vestbredden, herunder de stadige udvidelser af israelske bosættelser. Det gælder også Netanyahu-regeringens seneste markante eskalering med beslutningen om at besætte Gaza By – imod det israelske forsvars indtrængende råd, hvilket jeg skriver om i en kritisk Berlingske-leder her.
Det er imidlertid ensidigheden, jeg igen og igen studser over. Som også den svenske vicestatsminister, Ebba Busch fra Kristdemokraterna, gjorde forleden, hvor hun gik ud med en opsigtsvækkende kritik........
© Berlingske
