En af de mest irriterende sange, jeg kender, er Halfdan Rasmussens ellers så berømmede »Noget om helte« fra 1955. (Robert Normann satte melodi til den i 1968, du kender den med stor sikkerhed).

Jeg ved, digtet og sangen er højtelsket, og til gengæld har jeg brokket mig over den før her i avisen. Men en god ting kan jo ikke gøres for tit.

»Noget om helte« er jo et vaskeægte koldkrigsdigt, forfattet mens verden gradvist kom til den erkendelse i årene efter Anden Verdenskrig, at denne krig var afløst af en anden konflikt, og at verdens magter nu havde våben til rådighed, som kunne smadre det meste af livet på kloden.

På den måde er Halfdan Rasmussen måske tilgivet den naivitet, som irriterer mig, fordi den i sin forblændede pacifisme er så påståeligt perspektivløs.

Som bekendt handler sangen om en mand, der går rundt og passer sin køkkenhave:

»Der er nok, som går og sysler med at sprænge kloden væk / Jeg vil ikke ha’ skærmydsler og kanoner bag min hæk / Mens de andre går og sveder for at gi’ hinanden lak / Vil jeg pusle med rødbeder, selleri og pastinak,« lyder vers fire, som egentlig siger det hele på sine fire linjer.

I denne uge blev NATO-landene enige om at skrue forsvars- og sikkerhedsbudgetterne op til fem procent af BNP.

Det var det, der nok en gang fik........

© Berlingske