Det kræver mod at stille sig, hvor Firoozeh Bazrafkan står – og hendes kamp for ytringsfriheden er Fonsmark-prisen værd
Hvis nogen skulle have overset det, så lever vi i tider, hvor der er mange kampe at kæmpe.
Store kampe. Vigtige kampe. Måske større og vigtigere, end vi har været vant til eller i hvert fald helt bevidste om de sidste 35 år.
Det er kampe for vores frihed. For vores uafhængighed. For vores nationer, endda helt konkret for vores landegrænser.
For vores økonomi. For vores kultur og civilisation. For de grundlæggende principper, vores samfundsmodel og dens idealer hviler på.
Det er sådan, at når der er afgørende kampe at tage, noget at kæmpe for – så er der for det meste også noget at kæmpe imod.
For når man tager det på sig at kæmpe imod noget, man finder forkert – det kunne for eksempel være en alt for dominerende formynderstat, en livsbegrænsende selvoffergørelse og manglende forståelse mellem generationerne, eller en lov, der begrænser den kunstneriske ytringsfrihed – ja, så gør man det jo, fordi man også kæmper FOR noget.
Og det er værd at kæmpe for noget. Det tror jeg står tydeligere for de fleste lige nu, end det har gjort i lange, lange tider.
Det er sjette gang, Berlingske sammen med Den Berlingske Fond inviterer til fest for at uddele Fonsmark-prisen. Navngivet efter Berlingskes forhenværende chefredaktør Henning Fonsmark, der i sin egen samtid var det, vi stræber efter at hylde med prisen: En stemme, der på væsentlig måde bidrog til den borgerlige idédebat.
Når indstillede, nominerede og modtagere af Fonsmark-prisen 2025 gør det samme, så er det ikke noget krav, at de holdningsmæssigt skal placere sig præcis, hvor Fonsmark stod.
Henning Fonsmark (1926-2006) var chefredaktør for Berlingske Tidende – i dag blot Berlingske – fra 1976 til 1982. I 1990erne udgav han bogen »Historien om den danske utopi«, der blev et borgerligt hovedværk. Fold sammen
Læs mere Foto: Søren Bidstrup.Det er heller ikke noget krav, at de bidrager til idédebatten med de samme metoder, Henning Fonsmark i sin tid benyttede.
Den borgerlige idédebat kan i vores tid antage mange former.
Den kan også rumme stor uenighed, som det ofte vil være tilfældet, når der er store kampe at kæmpe.
Det er helt i sin orden. Også, ja, i særdeleshed også, når uenigheden optræder inden for det umådeligt brede spektrum af forskellige former for borgerlighed i vores tid.
Uenighed er smuk. Det er ud af uenigheden, tankens og erkendelsernes klarhed engang imellem kan udkrystallisere sig.
Berlingske tager derfor med stor glæde rollen på sig som det medie, der både journalistisk afdækker, men også lægger platform til den borgerlige idédebat. Også når den indeholder store, indre modsætningsfyldte uenigheder. Mellem borgerlige.
Faktisk er det, hvis jeg skal være helt ærlig, noget vi hvert år på Berlingske særligt glæder os over i forbindelse med Fonsmark-prisen.
Det er en stor, stor glæde at uddele den til årets modtager. Men det er en lige så stor........
© Berlingske
